Om Lene 


Mit navn er Lene Groth Vinther. Jeg er gift med Bjarne og sammen har vi 3 levende børn og et 1 stjernebarn. Jeg er fra 1983, og er uddannet faglært landmand og jordbrugsteknolog. 

Min sjæl har altid søgt naturen, og jeg har altid været bevidst om vigtigheden af naturen for mig, uden rigtig at kunne sætte ord på. 
Vand og skov har altid været mine samarbejdspartnere. Som barn på det ubevidste plan. Men som voksen på det bevidste plan og nu endnu mere kraftigt. 

Det er dog først her i mit voksne liv, jeg har fået hjælp til at sætte ord på det, og forstå rigtigheden af det. 

Da jeg blev introduceret for shamanismen, mærkede jeg, hvordan min sjæl fandt hjem. Hvordan jeg her kunne se og mærke og forstå det, jeg som barn oplevede. 
Jeg er i dag indviet Paqo og arbejder og praktiserer shamanismen igennem inkatraditionen. 

Min alternative rejse startede dog i 2011, da jeg begyndte at læse til zoneterapeut, som jeg blev i 2013. Derefter udvidede jeg med Hot Stone massage, Bach blomsterterapi, lyd terapi og kortlæsning. Fælles for alle mine behandlingsformer er dog, at jeg arbejder for og med sjælen. Alle behandlingerne er fyldt med healing, og jeg arbejder intuitivt ind i dem. Jeg ser bag symptomet, ser og mærker hvad det er, kroppen prøver at fortælle med det, den udsender, både fysisk og psykisk. Hvor er det blokeringerne ligger, bevidst eller ubevidst.

Jeg har altid været nysgerrig på mennesket, mig selv, mine reaktioner fysiske og psykiske og andre mennesker. Hvorfor gør vi som vi gør, ud fra den historie vi har. 

Jeg brænder for at arbejde ind i en energi, hvor intet er rigtigt eller forkert. Hvor dom ikke er eksisterende, hvor det kun handler om at mærke ind og følge sjælens kald. Sjælsvisdom handler ikke om, hvad der står i bøgerne, det handler om det enkeltes menneskes egen indre sjælsvisdom, og om at turde lytte og følge det sjælen søger. 

 



Shamanismen

At arbejde shamanistisk, fylder for mig rigtig meget, da det er her jeg føler mig hjemme. For mig er det den tætte kontakt med naturen, der gør hele forskellen. Det at have muligheden for at skabe roen og blive fyldt op, at tillade, at give slip og give sjælen en pause. 

 
 

Logo_200pxpng

Skelsbækvej 18 · 5450 Otterup · Tlf: 27 62 68 86 · Mail: balance@lenevinther.dk